MA ansvarlig (advokat)

Better Energy - Drivers of a renewable energy revolution


Energiselskab i rivende udvikling søger M&A ansvarlig (advokat)

Better Energy er en dynamisk, international energivirksomhed, som opfører store solcelleparker og sælger disse helt eller delvist til kapitalstærke investorer fra ind og udland, energiselskaber, pensionsselskaber mm. Vi er i hastig vækst, og søger derfor en M&A advokat til at være ansvarlig for vores M&A aktiviteter og en del af vores Legal & Compliance-team.

Din nye hverdag
Dine arbejdsopgaver vil variere fra dag til dag. Du vil være ansvarlig for vores M&A aktiviteter, og du vil sammen med dine øvrige kollegaer og eksterne rådgivere være med til at udarbejde, forhandle, alle slags M&A kontrakter. Du kommer til at arbejde i et juridisk team bestående af 5 jurister, 2 advokater, 2 project managers og 1-2 studerende.

Better Energy er en organisation med aktiviteter i Danmark og Europa med kontorer og samarbejdspartnere i bl.a. København, Sønderborg, Gdansk, Amsterdam og Lviv. Du vil være med til at følge solcelleprojekter fra udviklingsstadiet videre igennem byggeprocessen og helt til nettilslutning og videre drift efter salg.

Vi arbejder med Danmark og Polen som hovedmarkeder samt i Holland og Ukraine.

Du vil få din gang på vores kontor i København, og stillingen er en fuldtidsstilling.

Din profil
Du skal være i stand til at styre M&A processer selvstændig og ikke være bange for at tage fat samt sikre, at kommercielle og juridiske hensyn går op i en højere enhed. Ligeledes forventer vi, at du sikrer fremdrift i processerne på et højt fagligt niveau. Vi lægger stor vægt på, at du er fagligt juridisk funderet samt en stærk kommunikator mundtligt og skriftligt både på dansk og engelsk.

Du har erfaring fra M&A arbejde som in-house advokat i en lignende energivirksomhed eller fra et stort eller mellemstort advokatkontor. Vi forventer du kan styre M&A processer fra start til slut for såvel nationale og internationale transaktioner samt kan deltage i alle kontraktforhandlinger.

Vi forestiller os, at du er uddannet advokat og har mindst 6-8 års erfaring med M&A.

Du motiveres af at arbejde for en virksomhed med et større fælles mål, nemlig at fremme den grønne omstilling i Danmark og i udlandet. Du er positiv og udadvendt af natur, og det ligger dig naturligt at tage ansvar og drive processer frem mod målet. Du er initiativrig, kvalitetsbevidst, ”hands-on” på opgaver, arbejder struktureret og har sans for detaljen.

Sidst men ikke mindst er du omstillingsparat, og du formår at holde overblikket i en travl og altid omskiftelig hverdag.

Teamet
Vi er et dedikeret team med en flad organisationsstruktur. Vores medarbejdere er dybt engagerede, har et fagligt højt niveau, og du kan forvente at blive en del af et ambitiøst miljø, hvor samarbejde og udvikling er nøgleord. Vi giver frihed under ansvar, og vores kultur er i høj grad præget af den enkeltes lyst til at tage ansvar og gøre en forskel, som vil skabe positive resultater for os, vores investorer og samarbejdspartnere.

Ansøgning
Hvis ovenstående har vakt din interesse, er du velkommen til at sende en ansøgning med CV til hr@betterenergy.dk gerne før 30. april 2019. I emnelinjen bedes du anføre ”Ansøgning – M&A ansvarlig”.

Vi afholder løbende samtaler og opstart vil være efter nærmere aftale. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Executive Vice President, Legal & Compliance - Lawyer, Ho Kei Au, på +45 40 51 78 98.

Om Better Energy
Better Energy er en førende energivirksomhed, der udvikler, finansierer, bygger og driver solcellesystemer, som producerer millioner af MWh grøn energi til det offentlige elnet. Derudover tilbyder Better Energy løsninger for store koncerner og forsyningsvirksomheder, der efterspørger grøn energi.

Siden etableringen i 2012 har Better Energy været en af de hurtigst voksende solenergivirksomheder i Europa. Vi ønsker at forbedre vilkårene for mennesker og miljø med energi, der er ren, pålidelig, sikker og bæredygtig. Vores vision er at skabe en bæredygtig fremtid. Vores mål er at give verden ubegrænset adgang til billig, grøn energi. Læs mere på www.betterenergy.com

New
Download Annual Report 2018

News

Pages