Studerende med flair for investering og finansiering

Better Energy - Drivers of a renewable energy revolution

 

Energiselskab i rivende udvikling søger studerende med flair for investering og finansiering

Er du studerende inden for økonomi, finansiering eller tilsvarende? Har du lyst til at prøve dine akademiske evner af i en dynamisk, international energivirksomhed?

 

Det store billede
Better Energy er en virksomhed i stor vækst, og derfor søger vi en analytisk tænkende studerende, der har lyst til at udvikle sit talent, men det kræver passion, færdigheder og nysgerrighed.

Vi søger en kollega, som kan bidrage til vores særlige arbejdskultur, som gør Better Energy til en dynamisk, sjov og inspirerende arbejdsplads. Vi leder efter en medarbejder, som deler vores drive og engagement. En medarbejder, der tør tænke i nye og bedre løsninger og som er parat til at gøre en forskel.

 

Din rolle
Du vil assistere med forskelligartede opgaver i afdelingen, Project Development & Project Finance, hvor du hurtigt vil få tildelt ansvar for løsningen af en række vigtige opgaver.

Du vil få din gang på vores kontor i Axel Towers, og stillingen er på ca. 15-20 timer ugentligt.

Arbejdsopgaverne spænder bredt, og du kommer blandt andet til at arbejde med følgende:

  • Investeringsanalyse af projekter
  • Finansiel modellering i forbindelse med kapitalrejsning
  • Deltage i møder med investorer, banker og samarbejdspartnere
  • Budgettering af afdelingens likviditet og rapportering til koncernøkonomi
  • Være behjælpelig med diverse ad hoc-opgaver

Som analytisk studentermedhjælper i Better Energy vil du opleve at komme ind i en virksomhed, hvor vi er i fuld gang med at forme og udvikle vores aktiviteter i Danmark og i udlandet. Du vil derfor få rig mulighed for at afprøve dine akademiske evner i praksis allerede under din uddannelse. For den rette ansøger kan der blive tale om fastansættelse efter endt studie.

 

Teamet
Vi er et dedikeret team med en flad organisationsstruktur. Vores medarbejdere er dybt engagerede, og du kan forvente at blive en del af et ambitiøst miljø, hvor samarbejde og udvikling er nøgleord. Vi giver frihed under ansvar, og vores kultur er i høj grad præget af den enkeltes lyst til at tage ansvar og gøre en forskel, som vil skabe positive resultater for os, vores investorer og samarbejdspartnere. Som studentermedhjælper får du tildelt ansvar og opgaver på lige fod med dine kollegaer på fuld tid. Hos os arbejder vi sammen som et samlet team. 

Vi forestiller os, at du er i gang med dit sidste år på din bachelor eller er startet din kandidat fra en relevant uddannelse, herunder cand.merc., cand.oecon. eller cand.polit.

Du skal være en skarp analytiker og arbejde selvstændigt, systematisk og løsningsorienteret. Herudover er det en nødvendighed at have et indgående kendskab til Microsoft Excel.

Du er positiv og udadvendt af natur, og det ligger dig naturligt at tage ansvar og drive processer frem mod målet. Du er initiativrig og ”hands-on” på opgaver, og sidst, men ikke mindst arbejder du struktureret og har sans for detaljen. 

 

Ansøgning
Hvis ovenstående har vakt din interesse, er du velkommen til at sende en ansøgning med CV og karakterer til hr@betterenergy.dk senest d. 19.04.2018. I emnelinjen bedes du anføre ”Ansøgning, Analytisk studerende”.

Hvis du vil vide mere om stillingen, så skal du være velkommen til at kontakte Director, Project Development & Project Finance, Christoffer Larsen på 31 50 56 46.

 

Om Better Energy
Better Energy er en førende energivirksomhed, der udvikler, finansierer, bygger og driver solcellesystemer, som producerer millioner af MWh grøn energi til det offentlige elnet. Derudover tilbyder Better Energy løsninger for store koncerner og forsyningsvirksomheder, der efterspørger grøn energi.

Siden etableringen i 2012 har Better Energy været en af de hurtigst voksende solenergivirksomheder i Europa. Vi ønsker at forbedre vilkårene for mennesker og miljø med energi, der er ren, pålidelig, sikker og bæredygtig. Vores vision er at skabe en bæredygtig fremtid. Vores mål er at give verden ubegrænset adgang til billig, grøn energi. Læs mere på www.betterenergy.com

New
Download Annual Report 2018

News

Pages