MENU

Operations Engineer

Operations Engineer med fokus på vedligehold

Vi søger en selvstændig og ansvarsbevidst medarbejder til vores Operations & Maintenance afdeling. Stillingen er en unik mulighed for at blive en del af en dynamisk, international energikoncern i kraftig vækst. Better Energy er en ledende virksomhed inden for solenergi, som udvikler, financierer, bygger og driver solcelleparker og sælger grøn energi.

Om rollen    

Du bliver en del af vores Operations & Maintenance team, som har kontor i Sønderborg. Teamet på 5 er en del af Asset Management afdelingen og har ansvaret for den tekniske drift og det løbende vedligehold af Better Energys solcelleparker. Vi er drevet af ambitionen om at Better Energys parker løbende producerer så meget grøn strøm som muligt og samtidigt opnår en levetid på +30 år. Der lægges derfor stor vægt på, at alle i teamet tager ansvar for at vores opgaver bliver løst. Samtidig har vi en afslappet omgangstone og frihed til selv at tage ansvar for hvordan opgaverne bedst bliver løst.

Du vil blive en del af et team, hvor samarbejde og holdånd er vigtigt. Du er derfor en holdspiller, der er udadvendt, positiv og har mod på at tage ansvar, arbejde selvstændigt og søge de bedste løsninger. Vores topprioritet er at solcelleparkerne bliver vedligeholdt efter de aftaler der er indgået med ejerne. Vi ser, at du har en vigtig rolle i denne mission.

Vores organisation er kendetegnet ved nemme og hurtige måder at kommunikere på, hvilket giver dig grundlag for at påvirke, hvordan du løser dine opgaver bedst muligt.

Dine opgaver

Dine opgaver vil delvist bestå af kontorarbejde i Sønderborg samt inspektioner og mindre el-opgaver i solcelleparkerne. Dine primære arbejdsområder vil være tekniske inspektioner og lagerstyring af reservedele, men også at assistere med overdragelsesgennemgang (fra konstruktion til drift) samt at indgå i afdelingens vagtordning.

Dette indebærer følgende opgaver:

  • Oplæring af og kontakt med de lokale elektrikere, der udfører inspektionsarbejde i parkerne
  • Opfølgning, udførsel og rapportering af årlige inspektioner i parkerne
  • Besøge parkerne og overvåge deres tilstand (rejsedage må påregnes). Herunder inspektion af grønne områder, stålsystemer, solcellemoduler, invertere, transformere, switch-gear, teknikhus, olieudskillere, m.m.
  • Lagerstyring af reservedele på både det centrale lager i Sønderborg og lagrene i parkerne
  • Overvågning af parkernes produktion og igangsætning af korrigerende handlinger i tilfælde af nedbrud
  • Indgå i vagtordning, hvilket indebærer skæve arbejdstider og weekendarbejde

Du vil rapportere til Director af Operations & Maintenance teamet, som er en del af den hurtigt voksende Asset Management afdeling.

Kvalifikationer

Du er uddannet elektriker og har relevant erfaring fra forsynings-, industri- eller vedvarende energivirksomhed. Derudover har du erfaring med vedligeholdelsessystemer, indsigt i vedligeholdelse af produktionsfaciliteter og er villig til at indgå i vagtordningen.

Koncernsproget i Better Energy er engelsk, så det er vigtigt, at du er rutineret heri, både på skrift og i tale.

Du kan arbejde med Microsoft Office programmerne og du er også hurtig til, og interesseret i, at lære nye IT-systemer at kende.

Derudover er det afgørende, at du besidder en iværksættertankegang og er villig til at lære og vokse sammen med Better Energy. Vi er i konstant udvikling, og vores team skal ikke bare være klar på at udvikle sig sammen med virksomheden, men også nyde den vækstrejse, vi er på.

Bliv en del af teamet

Vi ved at det er vores ansatte, der gør forskellen. Det giver os en stor stolthed at se den imponerende indsats, som vores dedikerede medarbejdere yder hver dag for at skabe en bæredygtig energifremtid. Styret af vores mission har vi sat os for at styrke økosystemerne og på samme tid fremskynde den grønne omstilling. Vi måler vores bæredygtighed og regenerative indsats ved at bruge Future-Fit målsætningerne.

Vi ansætter fantastiske mennesker fra en bred vifte af baggrunde, fordi det gør vores virksomhed bedre. Den nuværende sammensætning tæller næsten 200 talentfulde medarbejdere fordelt på 18 forskellige nationaliteter. Vi værdsætter en mangfoldig kultur og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge uanset alder, køn, religion, seksuel orientering, handicap, nationalitet eller etnicitet.

At have de rigtige færdigheder er kun en del af billedet. Vi leder også efter kandidater, der vil passe godt ind i vores kultur. Det betyder, at vi er meget grundige i vores bestræbelser på at finde det bedste match for både dig og Better Energy.

Ansøgning

Hvis du er interesseret i at bruge dine færdigheder og talenter til virkelig at gøre en forskel, så send os din ansøgning og CV via linket senest fredag den 8. juli 2022.

Vi holder samtaler løbende. Vi forventer, at din startdato er den 1. september 2022.

Har du spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte Mikkel Nyhold Bruncke, Director, Operations & Maintenance, på +45 20 26 66 46.

 

Apply here

New
Better Energy invested DKK 1.5 bn in the green transition in 2021
ESG Report 2021: Solar parks should increase biodiversity and protect groundwater

News

Pages