MENU

JobpostDetail

Planlægger til vedvarende energiprojekter

Sidder du i dag som planlægger eller lignende i en kommune eller i rådgivningsbranchen – og brænder du for den grønne omstilling? Så er her en unik mulighed for et spændende job i en dynamisk og attraktiv virksomhed.

Better Energy DK søger Planlæggere til lokalplansproces, udvikling og nytænkning af fremtidens ambitiøse VE-projekter. Så er du en erfaren og passioneret planlægger med interesse for store projekter? Så er dette en fantastisk mulighed!

Du vil blive en del af en virksomhed i kraftig vækst og med store ambitioner. Vores vision er at skabe en grøn og bæredygtig fremtid, og vi søger derfor erfarne kandidater som på forskellig vis, kan indtænke flersidige anvendelser og synergier i vores projekter. Din primære opgave vil være at varetage en balanceret planlægning i det åbne land med det formål, at realisere grønne energiprojekter i kombination med understøttelse af natur og andre formål.

Arbejdsstedet vil være vores kontor i Kolding eller København, og begge steder er der et højt fagligt kollega-fællesskab med mange forskellige kompetencer indenfor planlægning, landskab, naturudvikling, teknik og miljø.

En aktiv rolle i udviklingen og designet af fremtidens solcelleparker

Du bliver tilknyttet afdelingen Planning & Proces som står for at konkretisere projektansøgningerne og gennemføre processen med lokalplanen. I samarbejde med konsulenter varetages ligeledes arbejdet med miljøvurdering af projekterne.

Jobbet giver mulighed for at arbejde med projekter i hele landet. Du vil primært være på kontoret i Kolding eller København, men kan forvente nogle rejsedage til eksterne møder, solcelleparker samt vores kontorer. Vi tilbyder attraktive arbejdsforhold, herunder god mulighed for hjemmearbejde, og lægger vægt på balance mellem arbejdsliv og hverdag, går op i en højere enhed.

Vi har en ide om, at du kommer med:

Vi ser gerne du har erfaring med VE-planlægning, eller med planlægning af store lokalplanpligtige projekter generelt. Det kan være lokalplaner til f.eks. erhvervsområder, infrastrukturprojekter eller lignende storskala-projekter. Ligeledes bør du have kendskab til miljøvurderingens elementer, samt øje for synergier med andre plan- og miljøhensyn f.eks. natur, grundvandsbeskyttelse, friluftsliv, vandmiljø – og ikke mindst landskabshensyn. Dette forudsætter en god kommunikation med kommuner og andre myndigheder, samt at forståelse for relevante plantemaer, miljøhensyn og lovgivning.

Vi forventer du har en baggrund som Planlægger – dvs. Arkitekt, Byplanlægger, Landskabsarkitekt, Landskabsforvalter, Landinspektør eller tilsvarende akademisk baggrund.

Du har godt humør og gåpåmod, kan arbejde med det store overblik og holde hovedet koldt, også når der er tryk på. Du er ikke bange for at kaste dig ud i nye arbejdsopgaver og ny viden. Du er nysgerrig og sætter pris på nye idéer, sparring og løbende faglig udvikling – hos os ændrer tingene sig hurtigt. Du har et godt samarbejde med dine kolleger, fordi du sætter pris på og bidrager til fællesskabet, og du er god til at kommunikere åbent og direkte med gensidig respekt.

Spændende og varierende hverdag og et job med mening

Hos os får du muligheden for at blive en del af en virksomhed i høj vækst, som driver den grønne agenda. Vi giver dig en masse ansvar og plads til at vokse, og mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt. Du får dygtige og topmotiverede kolleger i en uformel og dynamisk organisation med flad struktur og et godt sammenhold, hvor alle arbejder sammen mod et fælles mål - visionen om at skabe en bæredygtig fremtid.

Vi holder løbende samtaler og glæder os til at modtage din motiverede ansøgning og CV snarest muligt via ansøgningsknappen og senest d. 20.06.2024.

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte: Landskabsarkitekt Ida Marianne Grundahl, mobil 53 62 34 19, img@betterenergy.dk eller afdelingsleder Peter Ruhlmann, mobil 53 61 29 68, pru@betterenergy.dk

snarest muligt

Fuldtid

Danmark / Danmark

Frederiksberg C / Kolding

Better Energy

Better Energy was founded with the purpose of accelerating the transition to renewable energy sources with better solutions and mass quantities of affordable clean energy. We are an international renewable energy company specialising in creating new green energy. We are determined to drive change and help companies, cities and countries choose green energy in a way that brings new renewables online in an efficient and safe manner. We design, develop, engineer, finance, build, operate, and own renewable power plants in Denmark, Poland, Finland and Sweden.

News

Pages