MENU

JobpostDetail

Kommunikationsspecialist til Public Affairs-afdelingen i Better Energy

Better Energy Danmark søger en Kommunikationsspecialist til Public Affairs-afdelingen med arbejdssted i København, som kan bidrage med en klar, grundig og ordentlig kommunikation omkring vores VE-projekter.

Better Energy er en dynamisk vækstvirksomhed med aktiviteter i Danmark, Polen, Finland og Sverige. Det særlige ved os er, at vi designer, udvikler, finansierer, opfører og driver vores parker, som vi også sælger strømmen fra. Vi favner derfor hele værdikæden som grønt energiselskab. Fælles for alle vores 500 ansatte er passion og viljen til at accelerere den grønne energiomstilling

Som Kommunikationsspecialist kommer du til at arbejde sammen med vores samarbejdspartnere og en stor del af vores organisation, og du får reference til leder af Public Affairs-afdelingen, Peter Bjerregaard.

Afdelingen har fokus på at løse de regulatoriske barrierer, der spænder ben for den grønne omstilling på land, og vi bistår også i forhold til kommunikation vedrørende vores projekter ude i kommunerne. Vi har i dag samarbejder med godt halvdelen af landets kommuner.

Vores kommunikation afspejler vores måde at arbejde på. Den er ærlig, saglig og oplysende.

Med disse arbejdsopgaver er du med til at gøre en forskel i Better Energy:

  • Understøtte klar og åben dialog med samarbejdspartnere, borgergrupper og kommuner
  • Udtænke og udforme relevante kommunikationsstrategier
  • Deltage i offentlige arrangementer og bidrage til den offentlige samtale om energipolitiske emner
  • Have et overblik over vores VE-projekter og sikre, at relevante samarbejdspartnere får den relevante viden og information.

Hvem leder vi efter?

  • Du bliver som specialist motiveret af at tage ansvar og ejerskab over vores kommunikationsopgaver med et særligt fokus på vores arbejde i danske kommuner.
  • Du er god til at sikre, at de centrale aktører i de kommuner, hvor vi har projekter, modtager rettidig og relevant information. Better Energy’s forretning er i høj grad afhængig af vores gode og tætte samarbejder og dialoger, så fokus er på netværk og direkte relationer. Vi har fokus på det, der betyder noget.
  • Du kan tage medansvar for at sikre et kontinuerligt højt niveau af relevant kommunikation til eksterne og interne interessenter omkring vores danske marked, som viser ordentlighed og fremsynethed.
  • Du finder det meningsfuldt og motiverende at bidrage til indfrielsen af vores klimamål, og du får energi af få ting til at ske.
  • Du deler vores vision om at skabe en mere bæredygtig fremtid og er begejstret for at komme ind i en virksomhed med et bredt fagligt fundament, hvor vi samarbejder på tværs af afdelinger og faglige baggrunde

Det dækker dine kompetencer over:

  • Du har relevant erhvervserfaring med både pressehåndtering, ekstern kommunikation og politiske fora.
  • Du er metodisk og systematisk i dit arbejde med alt fra PR- og PA-planer, budskabshierarkier, taleskrivning, præsentationer til interne og eksterne oplæg og statusopdateringer til interessenter.
  • Du er flydende på dansk i skrift og tale - og det er bestemt et plus, hvis du sætter dit komma på rette plads og har styr på detaljerne. Du kan også kommunikere professionelt på engelsk, som er vores primære sprog internt og i mange andre sammenhænge.
  • Du er proaktiv, proces- og samarbejdsorienteret og kan navigere i komplekse interessentlandskaber alt imens du sikrer sammenhæng i informationer, budskaber og brand.
  • Du er muligvis journalist, cand.comm., cand.scient.pol. eller cand.mag. af uddannelse. Måske har du erfaring fra kommunerne, interesseorganisationer, Christiansborg eller bureau. Det vigtigste er, at du har et stærkt kommunikationsfagligt grundlag til at indgå i Public Affairs-arbejdet.

Alt dette er selvfølgelig en ønskeliste fra vores side, men hvis du ikke opfylder alle kriterier, så vil vi meget gerne opfordre dig til at søge alligevel. Fortæl os, hvorfor du vil passe godt ind hos os, og hvad du helt særligt kan bringe til bordet.

Vores løfte til dig:

Det skal være inspirerende, meningsfuldt og målrettet at arbejde hos Better Energy. Det sikrer vi ved at ansætte dygtige folk fra en bred vifte af baggrunde. Vores People-team er dedikeret til at sikre, at du har det godt med at gå på arbejde. Det er vores mål, at Better Energy skal være en af de bedste arbejdsgivere i verden.

Sådan søger du stillingen:

Vi opfordrer til en mangfoldig kultur og inviterer alle kvalificerede ansøgere til at søge uanset alder, køn, religion, seksuel orientering, disability, oprindelsesland eller etnicitet.

Hvis du er interesseret i jobbet, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest den 22/4- 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte Peter Bjerregaard, Vice President i Public Affairs, pbj@betterenergy.dk.

22. April 2024

Full time

Denmark

Copenhagen

Better Energy

Better Energy was founded with the purpose of accelerating the transition to renewable energy sources with better solutions and mass quantities of affordable clean energy. We are an international renewable energy company specialising in creating new green energy. We are determined to drive change and help companies, cities and countries choose green energy in a way that brings new renewables online in an efficient and safe manner. We design, develop, engineer, finance, build, operate, and own renewable power plants in Denmark, Poland, Finland and Sweden.

News

Pages